Côte d'Azur - Villefranche-sur-Mer
Villefranche-sur-Mer er en lille by/kommune med ca. 6.800 indbyggere, beliggende i departementet Alpes-Maritimes i den sydøstlige del af Frankrig. Byen er mest kendt for sin meget smukke placering i bunden af Villefranche-bugten, som udgør en beskyttet naturhavn.
Området var indtil 1860 italiensk, hvilket tydeligt afspejles i arkitekturen. |
Darse-havnen er en naturhavn. Fra 1713, da hertugerne af Savoyen fik titler af konger af Sardinien, blev Darse-havnen Port Royal (konge-havn). Fra 1730 blev havneområdet kraftigt udbygget med fyr, havnebassin, orlogsværft, smedje mv. Fra 1770 også tugthus, reberbane og officerskaserne. Havneområdet er en fornøjelse at gå rundt i - her værnes om havnens historie.
I 1990 fik Le Port Royal de la Darse status som bevaringsværdig. I 1991 også de væsentligste bygninger: molen, facaderne til den gamle reberbane, det gamle smedeværksted, soklen til den tidligere kaserne Dubois, det gamle tugthus og lasarettet. |